Fogh-regeringen
kuppede Danmark i krig. Med krigen en en række særlige bestemmelser
i grundlov og straffelov trådt i kraft. De begrænser ytringsfriheden:
F.eks. må man ikke arrangere demonstrationer til støtte for fjenden.
Samtidig betyder krigsdeltagelsen en skærpet kurs over for fredsbevægelsen:
De hårde varetægtsfængslinger af ministermalerne frem til 15.
april er et udtryk for det.
Anders Fogh Rasmussen og hans regering
kuppede Danmark i krig. I månedsvis forsvarede den de den amerikanske militæropbygning
omkring Irak med at den var nødvendig for at lægge maksimalt pres
på Saddam Hussein - for at 'sikre en fredelig afvæbning'.
Det var
bare ikke det, der var hensigten: Hensigten med de 300.000 amerikanske og britiske
tropper var krig. Hele FNs våbeninspektørspil var et bedrag. Bush
havde besluttet sig for krig og besættelse - og Fogh og Co. spillede med.
Da
Bush fremsatte sit paradeultimatum på 48 timer - ensbetydende med en krigserklæring
- fablede de danske ministre stadig om en FN-løsning og en mulighed for
fred.
Først da ultimatummet var udløbet bekendte Fogh & Co.
kulør: De ville sende Danmark i krig. At det var aftalt længe forinden,
og at Fogh længe har vidst, at krigen var besluttet, men forholdt sin viden
for at undgå danskernes reaktion, er en del af historien, som endnu holdes
skjult.
I stedet bedrog man befolkningen med, at Danmark stod forankret i FN.
Først da alle forsøg på at få FNs Sikkerhedsråd
til at vedtage en krigsresolution var opgivet, viste regeringen sit sande ansigt:
Den ville i krig under Bush's kommando - FN eller ej.
De syge forsøg
på ligesom Bush og Blair at påstå, at krigen er forankret i
FN-beslutninger, er der ingen i verden, som tror på - og ingen i Danmark.
Socialdemokratiet,
De Radikale og Kristeligt Folkeparti spillede også en negativ rolle og var
med til at forberede krigen: De var alle villige til at gå i krig, hvis
det var lykkedes USA at afpresse og bestikke Sikkerhedsrådet til at acceptere
en krigsresolution - selvom et sådant 'FN-mandat' ville have været
i åbenlys modstrid med FNs charter og international lov.
Socialdemokratiets
krigsmodstand begyndte en uge eller så før krigen kom, og var selv
da dobbelttydig ...
Blod på hænderne
Netop
som Anders Fogh og regeringen havde orienteret Udenrigspolitisk Nævn om
krigsbeslutningen og skulle fortælle pressen det, trængte krigsmodstanden
ind på Christiansborg: To aktivister fra Globale Rødder oversprøjtede
stats- og udenrigsministeren med symbolsk rød maling: Blod på hænderne!
Protesten gik verdenspressen rundt som en opmuntring til den globale krigsmodstand:
Billederne talte deres tydelige sprog om protest og foragt for en kriminel beslutning.
Den
var også en advarsel: Maling kan vaskes af. Blod kan ikke.
Aktionen
opmuntrede også den danske krigsmodstand. Ikke mindst ungdommen - herunder
indvandrerungdommen - gik i de næste dage på gaderne i hidtil usete
masseprotester, nedlæggelse af undervisningen, trafikblokader, demonstrationer.
Sammen med de store planlagte reaktioner fra den danske antikrigskoalition INGEN
KRIG MOD IRAK gav det antikrigsbevægelsen et formidabelt og uset udtryk.
Krigsudbruddet
torsdag blev markeret med spontane elevprotester - og med demonstrationer i 37
danske byer, den største landsdækkende manifestation nogensinde.
Fredagens folketingsbeslutning blev mødt med heldagsprotest foran Christiansborg
og massive elevprotester fra mere en 70 skoler og uddannelsessteder alene i København.
Lørdagens stordemonstration i København og en lang række andre
byer - der var en del af parallelle globale protester - blev igen meget store.
Den
største folkelige bevægelse siden en folkebevægelse mod EU
udviklede sig i 70ernes begyndelse var skabt.
Politiske
fængslinger
Da
dansk krigsdeltagelse blev kuppet igennem mod folkeflertallets vilje, trådte
også en række
særlige bestemmelser i straffeloven og i den militære straffelov
i kraft.
Et krigsførende land slår hårdt ned på krigsmodstanden:
Det er varetægtsfængslingerne i fire uger af de to maleraktivister
Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen udtryk for.
Det er en meget hård
kurs, domstolen har lagt, i strid med tidligere praksis. Da der sidst blev kastet
æg på Fogh endte det med en dom på 14 dages fængsel. Byretten
varetægtsfængslede dem i henhold til straffelovens par. 119, stk.
1 om overfald på embedsmænd. Dommeren lagde 'skærpende omstændigheder'
til grund. Der kan ikke varetægtsfængsles, medmindre en mulig dom
vil være på over to måneders ubetinget fængsel. Strafferammen
er 6 år.
Anklageren ønsker også at sigte aktivisterne efter
den ny terrorparagraf (134a). Anklageren betegnede aktionen som et 'anslag mod
demokratiet', hvorfor det skulle falde ind under denne paragraf.
Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten tog straks afstand fra aktionen - med undtagelse af
Pernille Rosenkrantz-Theill, som udtrykte forståelse for den.
Solidaritet
med de fængslede
De fleste ungdomsorganisationer på
venstrefløjen har udtrykt støtte til aktionen og aktivisterne. En
række freds- og solidaritetsorganisationer og politiske partier ligeledes.
Der
er nu taget initiativ til en solidaritetsmanifestation - lørdag den 29.
marts kl. 13 på Skt. Hans Torv i København i protest mod de hårde
varetægtsfængslinger. Ministermalerne skal foreløbig sidde
fængslet frem til den 15. april - men demonstrationen kræver dem løsladt
NU!
Også andre steder i landet og i København planlægges
der solidaritetstilkendegivelser.
På Globale
Rødders hjemmeside og på www.stop-terrorkrigen.dk
kan man se mere om demonstrationen og solidariteten med Lars og Rune - og
om udviklinger i sagen.
Se også Lars Grenaas og Rune Eltards
Hilsen
til fredsbevægelsen fra fængslet
Netavisen
26. marts 2003