Valgkommentar
Kommunistisk Politik
Der findes en journalistisk tommelfingerregel for lokalvalgsresultater, som siger at den generelle landstendens afspejler sig med en tredjedels effekt ved kommunal- og regionsvalg. En landspolitisk frem- eller tilbagegang vil slå igennem, men med afsvækket effekt.
Enhedslisten gennembrød alle ’regler’ og tredoblede sin stemmeprocent. Partiet gik med 215.941 stemmer fra 2.3 pct. til 6.9 pct. - fra 14 til 119 byrådsposter. fra 10 byråd til nu 79 - og med 15 regionsrådsmedlemmer med i alle regionsråd. Det får tilmed en plads i Kommunernes Landsforening.
Dermed blev Enhedslisten valgets suveræne sejrherre – i et felt der stort set kun talte ’vindere’. Alle - på nær ét parti –jublede. Selv et parti som De konservative var glad og tilfreds: Tilbagegangen mindre end forventet.
Alle var vildt begejstrede over valgdeltagelsen, som sneg sig op over 70 pct. Den kostbare og massive kampagne for at få folk lokket til at stemme havde givet pote.
Resultatet var temmelig meget status quo: En lille fremgang for V, en lille tilbagegang for S. ’Rødt’ flertal og S-borgmestre igen i de fire største byer, blå plamager og V-borgmestre i en stor del af landet.
På landsplan var det nærmest ’dødt løb mellem blokkene', som klicheen siger. 46.8 pct. til ’rød’ blok, 48.4 pct. til blå, 5 pct. til andre. Og så de blanke og ugyldige og dem, der alligevel blev væk. Ved regionsvalgene var andelen af blanke stemmer meget stor. Nogle steder lige så mange som stemte på Enhedslisten.
I den almindelige begejstring, på valgnatten - krydret med spændingen om navne på poster og ben - var der kun en enkelt taber. Det var SF, og det lige så suverænt som liste Ø var vinder. Partiet tabte hen ved to tredjedel af stemmerne fra lokalvalget i 2009, hvor det stod på toppen af en forventningsbølge til en ’rød’ regering og af lede ved nullernes VKO-regime.
Fire år senere er SF et nedslidt regeringsparti, der straffes som den største løftebryder og juniorpartneren i en borgerlig EU-nedskæringsregering, og Enhedslisten står med en god bid af stemmerne.
Det mest interessante ved det lokale valgresultat er måske det landspolitiske perspektiv: Enhedslistens strategi og taktik og hele politik er som bekendt at drive ’rød’ blok til venstre. Man er i færd med at vedtage et nyt partiprogram, skræddersyet til rollen som venstrealibi.
Liste Ø’s kraftigt styrkede position efter KV2013 giver det som støtteparti alle tiders bedste mulighed for at få udmøntet dets krav om, at SRSF-regeringen må føre en anden og mere progressiv politik.
Det er der til gengæld ingen reel chance for. Enhedslisten må fortsat balancere for ikke at kompromittere sig for alvor og blive ramt af den omvendte Villy-effekt, som er ved at slå SF ihjel. Men Thorning-regeringen må også tackle den kendsgerning, at den er blevet mere afhængig af liste Ø.
Under alle omstændigheder står liste Ø’s politik over for en ret så afgørende prøve.
Finanslovforhandlingerne om nye nedskæringer, der ikke måtte gribe forstyrrende ind i kommunalvalget, genoptages nu. Taktikken bliver straks testet.
Valget vil ikke ændre meget for kommuner og regioner. Der kan blive flyttet nogle kommaer, men retningen vil være den samme som hidtil: Nyliberale nedskæringer og velfærdsskrump, mere eller mindre rødpoleret.
I grunden er alle valg under kapitalismen først og fremmest en mønstring af klassekræfterne og en afspejling af styrkeforholdet mellem klasserne, men i en parlamentarisk forvrænget form, og sløret af mediemanipulation.
I et vist omfang fortæller KV2013, at der sker en politisk polarisering i Danmark, en bevægelse væk fra den erklærede politiske ’midte’.
Enhedslistens markant gode valgresultat er en afspejling af en bevægelse mod venstre, der kræver et brud med den ’røde’ regerings faktiske politik.
Læs også
KV2013: Protestér mod nedskæringsfelttoget!
Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne
12. november 2013
STOP NEDSKÆRINGERNE! Rul reformerne tilbage -
Social genopretning nu!
Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne
26. september 2013
Netavisen 20. november 2013