Både ’rød’ og blå blok opleverer i øjeblikket et popularitetsfald og en tillidskrise af hidtil uset omfang. Den afspejler sig i medlems- og vælgerflugt fra partierne og i rigtig dårlige karakterer til næsten alle partiledere i meningsmålinger.
Helle Thorning-Schmidts vælgere mistede tiltroen til hende og hendes regering ikke mindst på grund af utallige løftebrud og barsk nyliberal arbejdsgiverpolitik, som det sås ved lockouten mod lærerne. Men Lars Løkke og hans blå blok har ikke længe kunnet nyde varmen fra konkurrentens problemer.
Vælgerne har ikke glemt VKO’s løgne og direkte medansvar for friværdi-rusen og de efterfølgende tømmermænd, som hr. og fru Danmark stadig betaler på.
Venstre-formandens forsøg på at fremstå som en seriøs politiker, der står i spidsen for en stram økonomisk politik, hvor ’hver en krone skal vendes’, fik sig et grundskud, da hans luksusliv på super 1. klasse på skatteborgernes regning, og uden bilag, blev afsløret.
Peter Brixtofte følte sig ikke uden urette forfulgt i sammenligning. Løkkes foragt for et par tusind kroner fra eller til på almindelige menneskers budgetter beviste, at han lever og ånder i en helt anden liga.
Politisk har de to blokke ikke så meget at lade hinanden høre. For de fører grundlæggende set samme reaktionære og imperialistiske EU-politik til gavn for monopolerne – med klassekrig mod arbejderne og den almindelige befolkning og med kriminelle og beskidte krige mod andre nationer og folk især uden for det europæiske kontinent.
Derfor er politik reduceret til kamp mellem personer – og ingen af dem holder længe, for de må som dobbeltspillere afsløres før eller senere, eller igen og igen.
Nu tørner de to blokke igen ud for at fiske stemmer ved kommunalvalget torsdag den 19. november.
Den lokalt besluttede politik i kommuner og for den sags skyld også i regionerne har stadig ringere betydning som følge af EU-medlemskabet og de skiftende blok-regeringers effektive økonomiske låg på handlemulighederne. Det lovpriste lokale selvstyre er grundlæggende set en fiktion.
Det gør det ikke nemt at være lokalpolitiker. Og med krisen for de to blokke frygter mange af blokpartiernes kandidater til byråds- og borgmesterposter deres bedste for at lægge luft og afstand til Christiansborg og partiernes toppolitikere. De står absolut ikke i kø for at få hjælp i valgkampen hverken fra Helle Thorning eller Lars Løkke.
Lokalpolitikerne gør også deres bedste for at skjule kendsgerningerne omkring deres manglende politiske og økonomiske råderum – at de er marionetter, der danser med nyliberale bjælder på.
De fremstiller det brutale nyliberale felttog mod tilkæmpede rettigheder og velfærdsgoder som nødvendigheder for at redde velfærdssamfundet – og ikke som en EU- og folketingsdikteret nyliberal politik for at sikre de kapitalistiske profitter. De stadig mere elendige forhold i skoler daginstitutioner, på plejehjem – for gamle, børn, unge, folk på overførsel – skønmales. Pædagog-, lærer- og sosu-fyringer omtales ikke, heller ikke dem i de kommende år.
De kommunale budgetter for 2014 er nu på plads: Det er mere eller mindre brutale nedskæringsbudgetter hele striben – også i København, der ellers er ’rød’-stemplet af Enhedslisten. Nogle af borgmesterpartierne forsøger at vinde valget med skattenedsættelser for de velstående. Det er tilfældet i 26 af landets 98 kommuner. Fem sætter skatten op. 2014 bringer ingen kursændring. Og heller ikke de følgende år.
Kommunalpolitikkens aftagende reelle betydning afspejles også i den støt faldende valgdeltagelse. Der bruges betydelige beløb og føres store kampagner for at få folk til stemmeurnerne, uden den store succes. Arbejderpartiet Kommunisterne kunne ikke drømme om at kritisere dem, der stemmer med fødderne og vælger sofaen. Vi anbefaler generelt, at man stemmer progressivt eller stemmer blankt.
At stemme progressivt betyder ikke at stemme på de nyliberale blokpartier og deres kandidater, men at stemme på progressive lister eller personer, der går imod både ’rød’ og blå blok, som bekæmper nedskæringspolitikken og vil have Danmark ud af EU og de imperialistiske krige.
Sådanne lister og personer findes i nogle kommuner, selvom man skal se godt efter for at finde dem. Enkelte steder indgår nuværende eller tidligere medlemmer af Enhedslisten, der protesterer mod partiets højredrejning som støtteparti for Thorning og Co.
En lussing til blokkene vil kunne måles på mange måder: ved lav valgdeltagelse, tilbagegang for de ledende partier, fremgang for alternative lister osv. Den vil være mere end fortjent!
Netavisen 18. oktober 2013