Kommunistisk Politik 15, 2012
Hvad der i sommerens mediedebat begyndte som en voldsom kritik af SRSF-regeringens kapitalistiske reformpolitik endte med en diskussion om Enhedslisten som ”ekstremt” og ”revolutionært” parti
Der er nok ingen, som kan huske, hvordan det gik til, at en dagsorden, der var sat af den folkelige harme og protesterne mod SRSF’s skatteraftale og fleks- og førtidspensionsreform sammen med blå blok, blev forvandlet til en identitetskrise for Enhedslisten , men svaret spinner i vinden.
Enhedslisten: Vi står sammen - og vi står fast
Forside på medlemsbladet juni 2012
Man tager en dosis kommunisthetz, tilsætter lidt revolutionsforskrækkelse, et ekstremisme-stempel, en omhyggelig udtænkt medieoptræden fra en socialdemokratisk rockertype, et overfortolket citat fra liste Ø’s ordfører og et kontrolleret udpluk fra Enhedslistens program – og virkningen er bemærkelsesværdig.
Liste Ø’s revolutionsplaner
” Danskerne løber skrigende fra Enhedslistens revolution”, hedder det i en overskrift i Berlingske Tidende, der citerer en Gallup-måling for, at Enhedslistens ’revolutionsretorik’ mindsker det store flertals lyst til at stemme på partiet. Leaden lyder sådan:
”Enhedslistens planer om en revolution har betydning for danskernes lyst til at stemme på rød blok”
Pludselig er det en fastslået kendsgerning, at partiet, der har været det parlamentariske grundlag for den EU- og NATO-tro thorningske SRSF-regering, tumler med planer om en revolution i en eller anden ret nær fremtid.
Det var partiets ellers så forsigtige ordfører Per Clausen, der i Berlingske Tidende den 15. juli kunne citeres for, at der kommer revolution i Danmark inden 20 år:
- Jeg tror, at revolutionen vil komme i ét ryk, og jeg tror, at den kan komme inden 20 år. Vi kan se, hvad der sker i Sydeuropa lige nu.
- Tingene kan også bryde sammen i Danmark, så vi får et økonomisk kollaps, mens det går op for befolkningen, at politikerne mangler legitimitet. Jeg kender ikke nogen i Enhedslisten, som ikke tror på revolutionen.
Hvad siger Ø’s principprogram om revolution?
Kommunismens spøgelse var genopstået i skikkelse af liste Ø. Og det revolutionære image blev i mediemøllen yderligere bestyrket af, at partiets principprogram
('Kapitalisme og socialisme i det 21. århundrede' - fra 2003, suppleret 2004) rent faktisk taler om revolution, om et klasseløst samfund, om afskaffelse af den private ejendomsret.
Programmet er omfattende og detaljeret. Det nuværende program er resultatet af de første godt 15 års interne kampe mellem forskellige strømninger og tendenser, men afspejler en klar dominans på det programmatiske område fra den ’revolutionære venstrefløj’.
Enhedslisten blev som bekendt stiftet af en sammenslutning af DKP’ere, venstresocialister, maoister, og ikke mindst trotskister, som har afsat tydelige aftryk.
Programmet siger ja til kommunisme, til et klasseløst samfund:
Fremtidens musik kan og skal ikke komponeres på forhånd - de mennesker, som kæmper mod kapitalismen og dens konsekvenser, skal være komponisterne. Det er dem, som kommer til at bestemme socialismens udformning.
Det udelukker imidlertid ikke, at det er nødvendigt at opstille nogle målsætninger for det socialistiske alternativ, vi kæmper for. En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov.
Det siger ja til produktion for behov, ikke for profit:
Socialisme er et samfundssystem, hvor der produceres for at dække menneskelige behov og ikke for at opnå en profit. Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel. Under socialismen stopper demokratiet ikke ved døren til arbejdspladsen eller indkøbsstedet. …
Den socialistiske revolution erstatter kapitalismen med en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi. Produktionsmidlerne vil blive overtaget af arbejderne på de forskellige virksomheder og vil blive drevet og videreudviklet på basis af et arbejdspladsdemokrati i samspil med de politiske organer, der fastlægger de økonomiske mål og rammer. Arbejderråd, beboerråd og brugerråd er sammen med interesseorganisationer og græsrodsbevægelser vigtige dele af det socialistiske demokrati, hvor deltagelsen i beslutningerne kan ske med forskellige udgangspunkter.
Det ønsker et revolutionært brud med kapitalismen:
Den socialisme, vi arbejder for, skal altså først og fremmest erstatte den nuværende kapitalmagt med hele befolkningens demokratiske, aktive styring af samfundsudviklingen. Dette ambitiøse mål har naturligvis konsekvenser for de midler og den strategi, vi bruger.
Da socialismen vil fjerne de økonomiske og politiske magthaveres magt og privilegier, kan den kun indføres i forbindelse med et revolutionært brud med kapitalismen og den herskende klasse under kapitalismen - borgerskabet.
Socialistiske revolutioner kan måske nok gennemføres i enkelte lande og forskudt over tid. Men en egentlig igangsættelse af den gigantiske forandringsproces, som socialismen er udtryk for, forudsætter, at revolutionen hurtigt breder sig til de centrale kapitalistiske nationer, ellers vil revolutionen blive slået tilbage ideologisk, økonomisk og i yderste konsekvens også militær krig fra den omgivende kapitalistiske verdens side.
Se hele Enhedslistens principprogram her
(Det er godt gemt på partiets hjemmeside)
Se ikke på hvad de siger, se hvad de gør!
Det er en gammel marxistisk - og generel - sandhed, at man ikke skal se på, hvad partier og politikere siger om sig selv, eller alene på deres programmatiske erklæringer, men først og fremmest på hvad de gør. Det er ikke Enhedslistens program, der afgør om det er et revolutionært parti, men dets praksis.
Uanset DF’s selvopfattelse er det et ultrahøjre-parti, som fremmer reaktion og imperialisme, krig og racehad. Uanset om S og SF kalder sig ’røde’ og socialistiske er det borgerlige, kapitalistiske reformpartier.
Hvis Enhedslisten virkelig var et revolutionært parti, ville det arbejde for at forberede revolutionen - og så meget mere påtrængende, hvis det ser en mulig revolution i Danmark indenfor de næste 20 år, sådan som APK f.eks. gør det.
Men Enhedslisten arbejder ikke for at forberede nogen revolution. Partiets reelle praksis er at støtte en regering af borgerlige og kapitalistiske partier, der gennemfører EU’s reformpolitik og NATO’s krigspolitik.
En dobbeltrolle her er umulig. Man kan ikke både forberede revolutionen og støtte en anti-revolutionær SRSF-regering.
Eller som socialdemokraternes fungerende politiske ordfører i sommerens mediedebat Benny Engelbrecht erklærede til Politiken:
”Socialdemokraterne har altid arbejdet for et samfund baseret på den nordiske velfærdsmodel, og det vil vi altid gøre. Og skulle det utænkelige ske, at den revolution skulle opstå, så mener jeg bogstaveligt talt, at de i givet fald måtte nedkæmpe os.”
Enhedslisten har indtil videre nægtet at være en solid medspiller i SRSF’s reformpolitik og skarpt kritiseret forligene med blå blok. I forbindelse med de seneste aftaler, udtalte Johanne Schmidt-Nielsen, at Enhedslisten ikke længere var regeringens støtteparti.
Det har givet vælgermæssig og medlemsmæssig pote. Partiet har vokseværk i medlemstal og stemmeprocent. Og derfor er det blevet presset i sin dobbeltrolle, og fanget i de indre modsætninger i dets politik.
Resultatet er da heller ikke udeblevet. Så snart der begyndte at blæse en smule vind omkring partiets ’revolutionære’ program, har man skyndt sig at lægge det i skuffen.
I forbindelse med liste Ø’s parlamentariske rolle som støtteparti har man allerede på det seneste landsmøde besluttet at ændre principprogrammet.
I revolutionær retning, monstro?
Netavisen 2. august 2012