Mellem 200 og 400 af landets mindre folkeskoler forventes at være lukkede om nogle år. Der findes i dag 1600 skoler. Men det var der ingen, der sagde noget om, da strukturreformen blev snoet igennem en såkaldt ’demokratisk proces’ op til dens vedtagelse. Ingen borgerlig politiker og heller ingen socialdemokrat, der støttede reformen ymtede et ord om, at den kommer til at betyde et blodbad på de mindre lokale folkeskoler. Op til hver fjerde kan være forsvundet om seks-syv år. Store folkelige protester skyllede hen over landet sidste efterår, da nogle af konsekvenserne ved ’reformen’ blev præsenteret i form af nedskæringer på daginstitutioner og andre forringelser. Men der er mange flere negative konsekvenser ved den EU-inspirerede plan om at gøre Danmark til et profitabelt område for udliciteringer af storkommunernes værdier.
Det er nu omsider blevet afsløret, at en af de helt store omkostninger for lokalsamfundene kan blive, at deres folkeskole lukker. Mange af de nye storkommuner er gået i gang med at planlægge skoleslagtninger – især i Jylland, på Fyn og mindre øer. Hele 36 nordjyske skoler står mere eller mindre foran nedlæggelse, hvis det står
det politikerne. De første skoler skal lukkes i 2008.
- Det er katastrofalt, siger formand Carsten Abild fra foreningen Landsbyerne i Danmark. Formålet er at spare penge: ’Stordriftsfordele’, kalder man det. Det skulle også ’højne det faglige niveau’. Hvorfor så ikke hellere sende børnene til universitetsbyerne?
- Nu er kommunerne blevet meget større, og modstanderne fra en lille skole udgør kun en meget lille del af vælgerkorpset, som politikerne ikke i samme grad behøver lytte til,
siger kommunalforsker Poul Erik Mouritzen, professor ved Syddansk Universitet, til Jyllands Posten.
Han vurderer at 200-400 folkeskoler vil være lukket inden udgangen af næste valgperiode. Planerne om skolelukninger har rumsteret længe, men kun i indviede politiker- og embedsmandskredse. Da strukturreformen skulle mases igennem, sagde man ikke noget om skolelukninger. Og heller ikke omkri8ng kommunalbudgetterne i år. Samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet, understreger at det ikke er en tilfældighed, at planerne kommer netop nu:
- Enhver politiker ved, at rører man ved skolestrukturen for tæt på et valg, får man bank af vælgerne. De sidste to år før valget skal der helst ikke laves drastiske ændringer på skoleområdet. På grund af strukturreformen har de nuværende byråd kun tre år at fungere i, og derfor gælder det lidt kynisk sagt om at få ændringer vedtaget hurtigst muligt, siger han.
Men det er endnu snedige end hvad kommunalpolitikere alene kan finde på. Folketinget har for længst taget højde for, at de mange små skoler vil forsvinde med katastrofale konsekvenser for lokalsamfundene. Disse er en afgørende bestanddel af de små by- og landsbysamfund, et uundværligt element i deres sociale liv og hele identitet.
I praksis har folketinget frataget forældrene på de lukningstruede skoler det gamle og prøvede middel at oprette en friskole, hvor folkeskolen bliver nedlagt. Tidligere kunne forældre til børn på lukningstruede skoler tage sagen i egne hænder. Mange friskoler, drevet af forældre, er blevet oprettet, så snart en kommune har villet lukke en lokal skole. Men i efteråret vedtog folketinget en lov, der gør det svært for forældrene at omgå kommunens beslutning.
Hvis de ønsker at oprette en friskole, skal de anmelde det et år i forvejen. Og det kan i mange tilfælde betyde, at forældrene simpelthen ikke kan nå at anmelde en ny skole, inden deres gamle folkeskole drejer nøglen. Derfor er der blevet gået stille med dørene om planerne for blodbadet på folkeskolerne. Folk skulle ikke vide noget om det, før i sidste øjeblik. Og så ville det være for sent. Nøjagtig som når Fogh sender danske soldater i krig i Irak.
Erkendelsen af at folk – endnu engang – er blevet taget i røven af levebrødspolitikerne er ved at brede sig rundt om i landet, efterhånden som skolelukningsplanerne luftes med henblik på hurtig vedtagelse.
Og harmen vokser. Protesterne planlægges. Og det kommer ikke til at gå helt stille af. Vi glæder os til den dag, hvor Fogh Rasmussen begynder at kalde venstrebaglandet fra landsbyerne for ’professionelle ballademagere’, eller endnu bedre: ’socialistiske ballademagere’.