Thomas Koppel

Kommunistisk Politik 5, 2006

Thomas var et multitalent, et helstøbt menneske og derfor revolutionær - og han havde den fantastiske lykke tidligt at træffe et menneske af samme slags, som han delte sit liv og værk med, så de i sjælden grad blev uadskillelige: Annisette.

To giganter, der fik skabt et enormt fælles værk: Savage Rose, den mest originale og betydningsfulde gruppe i moderne dansk musik.

De forløste hinandens energi, bestyrkede hinanden i deres ofte svære valg, som kompromisløse kunstnere og som solidariske forkæmpere for verdens undertrykte.

Han blev født under besættelsen i Sverige 27. april 1944, hvortil hans forældre måtte flygte. Som søn af komponisten og pianisten Herman D. Koppel blev han født ind i musikken, men den musikalske vej valgte han selv.

En blændende musiker var han, uddannet klassisk koncertpianist, og udviklede på klaver og keybord sin egen fuldtonende lyd - som han gjorde det på sit andet hovedinstrument, den folkelige harmonika, som han fralokkede nye uhørte, fortryllende klange.

En fremragende komponist, og ikke bare af mange af Savage Roses sange. Operaer, symfonier, koncerter, scenemusik - han kunne det hele, og han fik prøvet det meste. Der ligger i hans værk mange perler, hvis værdi endnu ikke helt er fattet, men som vil leve meget længe.

En fantastisk koncertmester og bandleader, en troldmand ved computeren, en glimrende fotograf - og en fin digter, der kunne både lade ordene tale for sig selv og tale sammen med tonerne.

En fremtrædende samfundsdebattør og en betydelig politiker var han. Et menneske, der levede helt og fuldt, i en hel verden, på menneskenes planet, Paradiset Jorden, hvis helvedstilstand oprørte ham.

Og han var altid tilstede, lige varmt og fuldt ved en koncert på gaden, som deltager i en demonstration, blandt folk, som når det var noget ved musikken. Vi er heldige at have haft ham. Han var blandt de største i vores lille nation. Og han tilhører menneskeheden.

Klaus Riis

Netavisen 2. marts 2006