Af Klaus Riis
Det står nu klart at der kan være over 100.000 dødsofre for flodbølgen i Det indiske Ocean, der på få minutter udslettede store strækninger i en lang række lande fra Indonesien, Thailand, Indien og Sri Lanka til Somalia i Afrika. Titusinder kunne have været reddet.
Den
første atombombe over Hiroshima udslettede 70.000 menneskeliv. Det samme
antal døde af bestråling i løbet af de næste fem år.
Tsunami-katastrofen i Det Indiske Ocean kan have krævet det samme antal
ofre. Alene i Indonesien frygtes 80.000 at være dræbt. Det samlede
antal liv, der blev udslettet på få minutter, kan være langt
over 100.000.
Det gør katastrofen i det, danskerne kender som et turistparadis
- men som er hjem for millioner af verdens fattigste fiskerbefolkninger - til
en af de største naturkatastrofer nogensinde.
Det 20. århundrede
så kun to af et sådant omfang: Jordskælvet i Tokyo i 1923, der
kostede 142.807
mennesker livet, og jordskælvet i Tangshan-provinsen
i Kina i 1976 med 290.000 dødsofre.
Det 21. århundredes første
årti vil gå over i den globale erindring som krigenes og katastrofernes
årti: Krigen mod terror, i Afghanistan, i Irak med hundredtusinder af dræbte
- og med naturkatastrofer af ufatteligt omfang som jordskælvet i Bhuj i
Indien i 2001 med 13.000 omkomne, byen Bam i Iran i 2003, der blev jævnet
med jorden og hvor 40.000 mennesker døde og nu tsumani'en - flodbølgen
der udløstes af et jordskælv af størrelse 9 på Richterskalaen
i Det Indiske Ocean den sidste søndag i 2004.
Tsumani-katastrofen berører en lang række lande. Den internationale turisme betyder, at der også er et stort antal døde europæere og nordamerikanere. Et af de mest populære turistmål for skandinaver - Thailands kyst - blev ramt hårdt. På nuværende tidspunkt savnes mere end 2000 svenskere, nordmænd, danskere og andre skandinaver - og tallene for døde nordboere vil vokse stærkt i den nærmeste tid. Den svenske statsminister har forberedt landet på en national katastrofe. Også Danmark vil blive dybt berørt.
For de ramte lande vil katastrofen få vidtgående følger. Meget store kyststrækninger er totalt ødelagt - i nogle områder er infrastrukturen simpelthen væk. Det har betydning ikke bare for det øjeblikkelige nødhjælpsarbejde og forsøgene på at hindre spredningen af epidemier og sygdomme, der truer med at koste nye titusinder livet. Det har umiddelbart betydet at millioner er blevet hjemløse og har mistet deres eksistensgrundlag. 5 millioner har umiddelbart brug for basale overlevelsesfornødenheder, vurderer FN. De to vigtigste erhverv i mange af disse lande: fiskeri og turisme vil være skadet på lang sigt.
Mange spørgsmål rejser sig i forhold til denne internationale katastrofe. Ikke mindst hvordan den i vor tid med dens avancerede kommunikationsteknologi kunne få et sådant omfang, som den har fået. Allerede i de første dage efter flodbølgen stod det klart, at advarsler, der kunne have reddet mange menneskeliv, ikke blev givet. En time før flodbølgen raserede Khao Lak i Thailand besluttede thailandske eksperter ikke at varsle - af hensyn til turismen!
Se
Katastrofe-advarsel blev
hemmeligholdt
Endnu mere grundlæggende: Hvorfor var der ikke etableret et varslingssystem for tsunami'er for hele området før katastrofen? Det kunne være etableret billigt - mindre end 2 millioner kroner - og reddet titusinder af liv. Videnskabsmænd og internationale institutioner har i årevis foreslået netop dette. Så sent som i juni i år konkluderede et ekspertmøde i FNs Oceanografiske Kommission at 'Det Indiske Ocean står i betydelig fare fra både lokale og fjent opståede tunami'er' og burde have et varslingssystem. Men der blev ikke skredet til handling.
Forklaringen
på denne internationale forsømmelighed er især, at den ledende
supermagt USA og dens allierede har været fuldstændig fokuserede på
den såkaldte 'krig mod terror' siden 11. september 2001. Ikke millioner,
men hundreder af milliarder kroner har været brugt på aggressionskrige
og såkaldt terrorberedskab. De mindre end 3000 døde i USA den septemberdag
blegner i forhold til de menneskelige omkostninger ved naturkatastrofer, hvis
omkostninger kunne reduceres meget betydeligt for små beløb.
Den
såkaldte terrortrussel er i virkeligheden langt mindre end faren for naturkatastrofer
- også i det 21. århundrede.
Se udtalelsen fra International
Action Center
The
Role of U.S. Criminal Negligence on a Global Scale
Casualties of a policy of
war, negligence, and corporate greed
Det forholder sig heller
ikke sådan, at jordskælvet og tsunami'en i Det Indiske Ocean ramte
alle uforberedt. USA vidste god besked: Den amerikanske hær og det amerikanske
udenrigsministerium var advaret. Den amerikanske flådebase på øen
Diego Garcia i Det Indiske Ocean var sat i beredskab.
Der fandtes også
et internationalt organ - International Coordination Group for the Tsunami Warning
System - der bl.a. omfattede Thailand, Singapore and Indonesien. Men det viste
sig ikke at fungere. USA undlod at advare alle de berørte nationer ved
Det Indiske Hav, mens det faktisk advarede sine nære allierede Australien
og Indonesien.
Se den canadiske professor Michel Chossudovskys redegørelse
og spørgsmål
Foreknowledge
of A Natural Disaster:
Washington was aware that a deadly Tidal Wave was building
up in the Indian Ocean
Katastrofen i Det Indiske Ocean var ikke menneskeskabt. Men dets omfang og ødelæggende konsekvenser kunne være reduceret i meget væsentlig grad. Titusinder og atter titusinder af menneskeliv kunne være reddet.
Tsunami-katastrofen har vakt global bestyrtelse og skabt en stor vilje til at hjælpe ofrene. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at under kapitalismen er det de fattige ofre, der rammes hårdest og glemmes hurtigst. Det er dem, der skal leve videre i ruinerne, hjemløse og uden eksistensmidler, når de døde og levende turister er fløjet hjem eller begravet.
USA har stillet sig i spidsen for en global hjælpeindsats i forhold til katastrofen, meddeles det. Det betyder, at den kriminelle forsømmelighed vil blive glemt - og at katastrofen vil blive glemt, når Bush & Co. vender tilbage til sin normale dagsorden: militarisering og krig.
Netavisen 30. december 2004