Millioner af ægyptere har været på gaderne i protest op til og på 1 års-dagen for det første valg efter diktatoren Mubaraks fald. Mindst 10 er dræbt under urollighederne, over tusind såret. Nøjagtige tal findes ikke. Mursi-regeringen er rystet og i krise og den traditionelt pro-amerikanske hær rører på sig. Situationen er uafklaret.
Valget for et år siden bragte Muhammed Mursi, det (sunni)muslimske broderskabs kandidat fra dets politiske parti ’Friheds- og Retfærdighedspartiet’ til magten med ca. 13,2 millioner stemmer – godt 51 pct. i anden valgrunde.
Resultatet var velset af USA og Vesten, som så frem til en ny samarbejdspartner i den ny egyptiske præsident. Mursi blev præsident efter aftaler med det magtfulde ægyptiske militær, som er USA’s stærkeste støttepunkt i landet.
Det har stillet med alle landets tidligere præsidenter og har haft en afgørende indflydelse på politikken i hele det moderne Ægyptens historie.
Mursi lovede at arbejde for national samling og indfri kravene fra folkeopstanden mod Mubarak, samtidig med han lovede de sekulære og demokratiske kræfter indflydelse på udarbejdelse af forfatningen.
Alle disse løfter blev brudt. Mursi har i realiteten fortsat som enehersker uden et parlament til kontrol og styret landet en mere religiøs retning, og dermed fremprovokeret stærke reaktioner og gentagne protester fra de sekulære kræfter.
Løfterne om social og økonomisk fremgang er også blevet ved snak.
Samtidig har Mursi stillet sig skulder-ved-skulder med de ekstremt reaktionære enevoldsdiktaturer som Qatar og Saudiarabien, som har orkestreret oprøret mod Assad i Syrien og givet det en stærkt sekterisk drejning.
Han har åbenlyst opfordret jihadister til at tage til Syrien. Den 14. juni afbrød han de officielle forbindelser til Syrien og lukkede den syriske ambassade i Cairo.
- Det ægyptiske folk og hæren støtter det syriske oprør, erklærede han ved den lejlighed.
Det fik den amerikansk-indsatte præsident i Irak Nuri alMaliki til skarpt at kritisere Mursis kus og advare mod en alliance med al Qaeda og tilknyttede grupper, der står bag megen vold og bombeattentater i Irak og spiller en hovedrolle i oprøret i Syrien.
Den amerikanske præsident har efter de uventet massive demonstrationer, der har haft Mursis afgang som hovedkrav, opfordret Mursi til at ’lytte til folket’ og den ægyptiske hærchef stillede et dramatisk 48-timers ultimatum til Mursi om at finde en løsning i løbet af 48 timer. Det har udløst spekulationer om et muligt militærkup. Seks ministre, der ikke tilhører Bursis broderskab. Har forladt regeringen.
Ikke længe før ultimatummet – som Mursi kækt har afvist – holdt han et møde med militæret. Der er der formentlig blevet udklækket en plan for at tackle og lande den eksplosive situation og rollerne er blevet fordelt.
Den ægyptiske protestbevægelse samler en bred skare af kræfter, herunder ’pro-vestlige’ demokrater og progressive og venstreorienterede kræfter, som vender sig imod imperialistisk kontrol med Ægypten og den imperialistiske indblanding og krigene i Mellemøsten.
På forhånd havde Mursi betegnet protesterne som iværksat af 'det gamle regimes støtter, som vil kaste landet ud i kaos' og erklærede, at 'Der er ingen plads til ballademagere, som truer landets sikkerhed og stabilitet. Vi vil beslutsomt stoppe dem".
Han understregede at han ikke mente oppositionen (dvs de pro-vestlige kræfter).
Den venstreorienterede kampagene Tamarod eller Rebel (Oprør) indsamlede i maj 15 millioner underskrifter, der gav udtryk for mistillid til Mursi, og lancerede nogle dage før de varslede store protester på årsdagen for præsidentvalget ’30. juni-fronten’ for at koordinere dagens storslåede protester.
Hærens ’ultimatum’ til Mursi udløste folkelig jubel. Der hersker ikke fuld klarhed om de forskellige aktørers reelle rolle. Samtidig afviser oppositionen at støtte et militærkup.
Se også
Egypten: Ny oppositionsgruppe vil vælte præsidenten
Modkraft
Netavisen 2. juli 2013