Vil det arabiske forår blive spærret inde bag slør
Kommunistisk Politik 24, 2011
’Det arabiske forår’ er udtryk for befolkningernes årelange frustration over diktatoriske og autoritære regimer, som blev støttet af USA og EU-imperialistmagterne. De unge, hårdt ramt af arbejdsløshed og umulige eksistensbetingelser, kastede sig ud i et heroisk opgør med regimerne.
Oprørerne er båret frem af kravet om diktaturernes fald og et systemskifte, som tilbød reelt demokrati og social fremgang.
Det var grundlæggende verdslige, politiske oprør med masseopbakning, som også omfattede masser af troende. Men de islamiske partier i de arabiske lande spillede ingen afgørende rolle i opstandene i Tunesien og Ægypten, der førte til diktatorernes fald.
Og ’det arabiske forår’ fortsætter. I en hel stribe lande er det knap begyndt. Saudiarabien er et eksempel på det. Og i andre lande gennemføres en topstyret ’reformproces’, som går ud på at give nogle krummer, men bevare den afgørende kontrol i regimernes hænder. Det er Marokko en eksponent for, hvor monarkiet netop har ladet afholde valg.
Andre steder har NATO og imperialistmagterne ladet våbnene tale for at ’sikre demokrati’, som i tilfældet Libyen, der ikke ser ud til at blive det eneste.
De islamiske partier er kommet på banen senere, efter opstandene, og har fået en hovedrolle i de valg og politiske processer, som nu finder sted i de arabiske lande.
De islamiske partier har i nogle af landene mærket undertrykkelsen, men de anspores ikke af kampen for demokrati og social fremgang. De er folkepartier, men ikke udtryk for arbejderklassens bestræbelser. Deres karakter er småborgerlig, og det gør dem til i bedste fald vaklende allierede for arbejderne og venstrekræfterne; men modsat også til en mulig allieret for de monarkistiske og diktatoriske regimer og imperialismen.
Det spekulerer imperialismen og de reaktionære regimer selvfølgelig i. Den enevældige konge af Marokko dekreterede et ’demokratisk’ valg den 25. november (efter både at være udskudt og fremrykket) og gav et flertal i parlamentet til det ’moderat islamiske’ Retfærdigheds- og udviklingsparti PDJ og kongen udpegede dets leder som sin ny premierminister.
Marxist-leninisterne og de ægte demokratiske kræfter boykottede valget, fordi de ellers ville acceptere forfatningen, der giver kongen afgørende indflydelse i alle strategiske anliggender.
De vestlige medier beskrev denne valgfarce som et skridt mod demokrati.
APKs søsterorganisation i Marokko, ’Demokratisk Vej’, understreger i en udtalelse om valget, at de institutioner, der udspringer af dette valg, ikke har nogen legitimitet og ikke repræsenterer folkets vilje.
Organisationen vil arbejde for at vælte denne regering og dette parlament, annullere den royale forfatning og få etableret en grundlovgivende forsamling og eliminere den royale overhøjhed. DV fordømmer imperialistmagternes, især USA og Frankrig, og de reaktionære regimer og monarkier ved Den persiske Golf, der har udtrykt tilfredshed med valget og dets resultat:
”Det er en støtte til et despotisk regime, der fortsætter med at manipulere valgene”.
I Ægypten ser de islamiske partier, og tilmed det fundamentalistiske salafistparti, ud til at blive sejrherrerne i en langstrakt valgproces, der kontrolleres af det forhadte amerikansk-støttede militær.
Generelt ser de islamiske folkepartier ud til at blive kaldt på banen for at sikre mod at folkerevolutionerne i de arabiske lande føres igennem til enden. Om de magter det står tilbage at se.
Se udtalelsen om fupvalget i Marokko fra Demokratisk Vej her
Netavisen 16. december 2011