Opdateret 9. februar 2011
Mens medierne og verden den 29. januar var optaget af de gigantiske demonstrationer og kampene mellem sikkerhedspoliti og demonstranter i Cairo, gik tunesisk uropoliti til angreb på en protestlejr på den centrale regeringsplads i Kasbah. Demonstranterne havde lejret sig uden for den ikke-valgte premierminister Mohammad Ghannouchis kontorer med krav om hans såkaldte nationale samlingsregerings afgang.
Demonstranterne havde på det tidspunkt gennemført en sit-in døgnet rundt i fem dage og havde opbygget en teltlejr på pladsen, som uropolitiet med hærens accept ødelagde, mens de protesterende blev fordrevet med slag, tåregas, hunde og tilmed skydevåben.
- Det er som om de er Ben Ali nr. 2, sagde Marwan, en de unge demonstranter til Reuters, og tilføjede:- Hæren har allieret sig med regeringen mod folket.
Det viser sig måske at være et vendepunkt i den tunesiske revolution.
Dagen før havde den nystiftede revolutionære Fronten af 14. januar udsendt en erklæring, der advarede den Ghannouchis regering mod at slå ned på protestmanifestationen på regeringspladsen og andre steder i landet.
I stedet for at kvæle uroen, kastede angrebet ny benzin på bålet. Volden og sammenstødene med regeringspoliti og demonstranter er forstærket. 4 demonstranter blev dræbt i byen El Kef den 5. februar, hvor en demonstration forlangte en korrupt politichefs afgang. Dagen efter blev politistationen brændt af. En ung demonstrant blev dræbt i byen Kebili i det sydlige Tunesien, da en protest mod politiet blev slået ned med magt. I en hel stribe andre byer er det også kommet til sammenstød.
Nu skal Mohmmad Ghannouchi, Ben Alis premierminister, udstyres med nødretsbeføjelser. Det vedtog det tunesiske underhus mandag, mens hundreder af demonstrerende udenfor krævede det opløst. Ben Alis parti RCD har 80 pct. af pladserne i parlamentet.
Forslaget, der giver Ghannouchi ret til at regere pr. dekret, blev endeligt vedtaget onsdag den 9. februar i andetkammeret, også domineret af Ben Alis folk. Formelt er det den ‘midlertidige’ præsident Fouad Mebazza, Ben Alis tidligere parlamentsformand, der skal styre via de enerådende beføjelser. Reelt vil det være Mohammad Ghannouchi, der får den diktatoriske magt
I udtalelsen fra Fronten af 14. januar understreges, at protesterne har til formål at vælte den ’nationale samlingsregering’ på trods af forskellige omdannelser af den. Den påpeger at regeringen tydeligt bærer præg af indblanding fra den amerikanske viceudenrigsminister for Mellemøsten Jeffrey Feltman.
- Denne regering er en fortsættelse af diktaturet og tyranniet og blev dikteret af imperialistiske kræfter i USA og europæiske lande, som har påført vores land hvad vi nu lider under af arbejdsløshed, forarmelse og marginalisering, hedder det i frontens erklæring.
En række fagforeninger fordømmer i en skarp udtalelse angrebet på demonstranterne foran regeringsbygningen og konstaterer, at folkerevolutionen er kapret af en ‘piratregering’ uden mandat. Fagforeningslederne konkluderer:
- Det, der er sket de seneste dage (27., 28. og 29. januar), har vist, at dette piratregime ikke har truffet reelle forholdsregler for at indefryse RCDs bankkontoer, men at man stadig benytter kontoerne til at hyre militser til at terrorisere fredelige aktivister.
Se
Tunesien: Piratregimet viser sine kløer
De samme kriminelle metoder tages i anvendelse både i Tunesien og Ægypten, hvor diktatoren endnu ikke er faldet. De gamle magthavere og deres kliker giver sig ikke uden langvarig modstand, og de amerikansktrænede generalstabe og deres hære vil sikre, at de arabiske lande og deres oprørske folk forbliver under imperialismens dominans.
Piratregimet i Tunesien er hårdt presset og har bestandig måttet give nye indrømmelser og love nye reformskridt. Men det bliver ved løfterne. Ben Alis parti RCD – indtil for et par uger siden medlem af Socialistisk Internationale – er ikke stækket. Premierministeren har måttet erkende, at RCD står bag uroligheder og overfald på demonstranter også i den seneste tid. Alligevel bliver partiet og dets aktiviteter ikke forbudt og undertrykt, endsige retsforfulgt.
’Den nationale samlingsregering’ har i stedet indkaldt reservisterne fra hæren, flåden og luftvåbenet samtidig med at den søger fuldmagt til nødretstilstand. Angiveligt for at fortsætte og beskytte revolutionen og ære dens martyrer! Reelt for at bevare magten og målrettet knuse oppositionen til Ben Alis arvtager-regime.
Samtidig forbereder styret et parlamentsvalg inden for et halvt år og vil udarbejde en ny valglov, der skal sikre at der vil blive et regeringsflertal af partier, der vil fortsætte den pro-vestlige nyliberale kurs, som Ben Ali-regimet stod for. Det ligger i hensigt og indhold lysår fra de revolutionære krav om en grundlovsgivende forsamling og en overgangsregering, der skal forberede en folkeafstemning om en grundlov og derefter egentlige fair og frie valg.
Den konservative britiske udenrigsminister William Hague besøgte tirsdag den 8. februar Mohammad Ghannouchi for at tilbyde bistand fra UK og EU ’til at opbygge en social og vælgermæssig infrastruktur’ i landet.
Det er ikke et tilfælde at den franske udenrigsminister tilbød Ben Ali militær assistance til at nedkæmpe den begyndende folkerevolution, mens briterne vil hjælpe med den ’demokratiske’ valgsvindel, der skal sikre, at alt i sidste ende forbliver ved det gamle i Tunesien, og med den ’del-og-hersk’-takrik, regimet nu anvender for at splitte folkebevægelsen, der bragte Ben Ali til fald.
Fronten af 14. januar – revolutionens virkelige repræsentanter – opfordrer derimod til fortsat massemobilisering og organisering for at føre revolutionen igennem til den har opfyldt sine mål.
Se
Tunisia: 14 January Front statement: The revolution must continue until it achieves is objectives
Netavisen 8. februar 2011