Af Klaus Riis
Der skulle gå ti år før JuniBevægelsen selv indrømmede, hvad de revolutionære kommunister og de konsekvente EU-modstandere sagde dengang, Jens-Peter Bonde og hans venner spaltede Folkebevægelsen mod EU: At der nu blev skabt en 'skjult' tilhængerorganisation.
På JuniBevægelsens landsmøde i weekenden lod man en nyhed springe, samtidig med at man tændte ti fødselsdagslys for sig selv: Dets programskrift (eller 'udspil') til det kommende EU-konvent, hvor Jens-Peter Bonde bliver en af EU-grundlovens fædre, betyder organisationens endelige opgør med målsætningen at få Danmark ud af EU. JuniBevægelsen er officielt blevet en tilhængerorganisation.
Websitet EU-Observer, der er tilknyttet JuniBevægelsen, siger det sådan:
"Forskellen mellem de to EU-kritiske bevægelser i Danmark blev
tydelig på JuniBevægelsens landsmøde, hvor JuniBevægelsen
med udspillet om "Et
slankere og mere demokratisk samarbejde i Europa" tog definitivt
afsked med målsætningen om at frigøre Danmark fra EU."
Der er med andre ord ikke to 'EU-kritiske bevægelser': Der er én og kun én EU-modstanderbevægelse - Folkebevægelsen mod EU, som fastholder kampen for dansk udtræden. Og der er en kritisk tilhængerbevægelse, som vil 'reformere', 'forbedre', 'slanke' og 'demokratisere' det hele foretagende: JuniBevægelsen.
Sådan har det reelt været længe: Jens-Peter Bondes kup mod Folkebevægelsen for 10 år siden skabte på dansk grund en 'folkelig bevægelse', som kørte og kører parløb med de reformistiske EU-tilhængerpartier på europæisk grund fra grønne til kritiske socialdemokrater, folkesocialister og 'reformkommunister'.
Bonde og Co. fik en politisk debut, som var et forvarsel om, hvordan det ville
gå: Efter Nej'et til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 opgav Bonde
kravet om at det folkelige Nej skulle respekteres af EU og de øvrige
EU-lande, at traktaten var faldet som følge af den danske afstemning
- og han spillede en aktiv rolle i udformningen af det såkaldte 'nationale
kompromis', som Holger K. Nielsen og SF fik den tvivlsomme ære for. En
historisk mulighed for at stoppe Maastricht-toget med den økonomiske
union, og rykke dansk udtræden af EU i forgrunden, blev tabt på
gulvet.
Bondes og JuniBevægelsens andel heri var langt fra ubetydelig.
Bondes personlige dygtighed og store erfaring i det unionsparlamentariske spil har gjort ham til en vigtig skikkelse i det pseudodemokratiske EU-parlament. Som frontfigur for hele den reformivrige og såkaldt kritiske fløj - hvis vigtigste rolle er at tjene som alibi for hele unionsbygningen.
Da Jens-Peter Bonde var EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU,
blev han aldrig træt af at forklare, at bevægelsen ikke kunne og
ikke måtte rejse kravet om dansk udtræden af EU. Det var 'taktisk
uklogt'. Det ville forhindre 'nødvendige alliancer'. O.s.v.
Dengang var Bonde en skjult unionstilhænger i en modstanderorganisation.
Så blev han leder af en skjult tilhængerorganisation; nu er det
en utilsløret tilhængerorganisation - og Bonde en anerkendt EU-parlamentarisk
frontfigur. En klassisk opportunistisk karriere.
Dag ud og dag ind fortæller Bonde og hans ligesindede, at EU kan demokratiseres,
slankes, forbedres og blive rigtig godt. Dag ud og dag ind skjuler de den elementære
sandhed, at EU er monopolernes projekt, magthavernes projekt, den herskende
klasses projekt.
Det er monopolerne og deres politikere, der sætter farten. Og folk som
Bonde, der fylder befolkningerne med utopier og illusioner.
Dag ud og dag ind lover Bonde og Co., at de vil forhindre mere Union, forhindre
EU's udvikling til en supermagt, forhindre dets militarisering. Dag ud og dag
ind opbygges Unionen og den ny globale supermagt, mens der sættes fart
i udrykningsdivisionerne.
Giv Bonde og hans flok stemmerne - så bliver det helt anderledes! På
parlamentarisk spejderære!
Bag alle de kritiske ord i et dokument som 'Et slankere og mere demokratisk samarbejde i Europa' ligger accepten af monopolernes projekt - med det indre marked som kerne.
Var der nogle, der undrede sig over, at Dansk Folkeparti pegede på JuniBevægelsens Drude Dahlerup som dansk 'modstanderrepræsentant' i det grundlovgivende EU-konvent? Derfor!
Netavisen 19. marts 2002