I København strømmede folk hen til Rådhuspladsen den 4. maj om aftenen, da befrielsesbudskabet havde lydt over engelsk radio for at fejre den. Nu forsøger reaktionen at besætte den danske modstandsbevægelses mærkedage.
Tilhængere af de kriminelle krige og besættelser i Irak og Afghanistan forsøger at tyvstjæle Danmarks befrielsesdag fra modstandsfolkene - men de har sat sig til modværge
I København strømmede folk hen til Rådhuspladsen den 4. maj om aftenen, da befrielsesbudskabet havde lydt over engelsk radio for at fejre den. Nu forsøger reaktionen at besætte den danske modstandsbevægelses mærkedage.
Blandt krigsforbryderen Anders Foghs mange skandaløse aktiviteter er hans usømmelige omgang med modstandskampen under besættelsen. Som bekendt søgte han at fremstille de forbryderiske aggressionskrige mod Irak og Afghanistan som en slags fortsættelse af besættelsestidens modstand. Der var fra starten et skummelt forehavende – og indholdet folder sig nu ud i afskyvækkende former.
Ikke bare vil de frivillige ’veteraner’ fra de ulovlige krige og besættelser, Danmark deltager i, fejres og hyldes ved alle mulige anledninger – med parader og flagdage, som de nu har fået. De forsøger også at kapre befrielsesaftenen den 4. april og befrielsesdagen for nazismen den 5. maj.
Der har siden befrielsen været tradition for at fejre den på disse dage og hylde modstandsbevægelsen og mindes dem, som ofrede livet i modstandskampen.
De meget aktive lobbyforeninger for ’veteranerne’ fra Foghs og imperialismens krige, massivt støttet og fremmet af VK-regeringen og ikke mindst Venstre og Dansk Folkeparti, som mener at Danmnark ’forsvares’ i Afghanistan, har tidligere forlangt at få en mærkedag fra besættelsen (29. august) som flagdag for ders rådne ’indsats’. Gamle modstandsfolks protester fik magthaverne til at flytte den skændige officielle flagdag.
Men nu er kampen om den symbolske dag, om historien og nutiden blusset op igen.
En reaktionær lobbyorganisation kaldet ’Foreningen Støtte til Soldater og Pårørende’ indkaldte til et arrangement på Rådhuspladsen i København på befrielsesaftenen den 4. maj – hvor mange traditionelt tænder lys i vinduerne for at markere besættelsens og mørklægningens ophør – for at forvandle det til en støtte for Foghs udsendte. Arrangementet 'Ryk ind på Rådhuspladsen' skulle have folk til at hylde soldater fra krige og udstationeringer i blandt andet Irak og Afghanistan. Kendis-jægersoldaten B.S. Christiansen blev annonceret som en hovedattraktion.
Denne reaktionære provokation fik endnu engang gamle modstandskæmpere på banen. Formanden for Aktive Modstandsfolk Frede Klitgård, medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne, fik rejst en storm imod dette anslag.
- Vi kæmpede dengang for at stoppe racisme, etnisk undertrykkelse og for at indføre frihedsidealer. Vi ønskede, at 2. Verdenskrig skulle blive den sidste krig i historien, så det er en stor skuffelse for os at se på verden i dag, sagde han til pressen og protesterede mod at nutidens krigstilhæmngere ville misbruge befrielsesdagen.
- Det er en utilladelig sammenblanding, for vores kamp har intet til fælles med kampene i Afghanistan og Irak at gøre. At afholde arrangementet på befrielsesdagen svarer til at tage juleaften fra Gud, erklærede Frede Klitgård, der fortsat holder fanen fra modstandskampen og dens idealer højt.
Frede Klitgård og Aktive Modstandsfolk har været drivende i at få rejst sagen om terroristen og nazisten Søren Kam og kræve ham udleveret fra Tyskland til retsforfølgelse for sine ugerninger under besættelsen.
Resultatet af protesten var bl.a. at B.S. Christiansen meldte fra til arrangementet, der ikke fik stor tilslutning. Og vig´tigere endnu: Det blev slået fast i offentligheden, at befrielsen er modstandsfolkenes og modstandskampens dag – mod krig og racisme,
Den 5. maj er Frede Klitgård indleder ved et offentligt møde i Oktober Bogbutik i København med temaet ’Socialisme før og nu’. Som korrespondent for Land&Folk i Sovjetunionen i første del af halvtresserne har Frede Klitgård et dybtgående indblik i spørgsmålet.
Netavisen 5. maj 2009